Solgt
af Fru PrangOprettet 27.12.2008
|
Fru Prang – når du skal bruge en udtryksfuld tusindkunstner Jeg er rejsende i kunst og kultur. Jeg producerer, underviser og optræder med mange forskellige remedier. I et inspirerende univers af farver, former, papir, radérnåle, lærreder, pensler, maling, trykplader, motiver, skitser, gode historier samt ikke mindst en masse herlige mennesker befinder jeg mig som en fisk i vandet. Jeg bobler rundt i livets tildragelser og lader alle mulige flagrende indtryk suges gennem mine gæller. Efter 12 år som skuespiller drog jeg videre og blev seminarieuddannet grafisk formgiver, gik på tegneskole og grafisk fagskole. Nu ernærer jeg mig gennem et mix af kunstnerisk udfoldelse, grafisk produktion og undervisning. Jeg driver firmaet Fru Prang med entusiasme, skabertrang og nysgerrighed ud fra en ressourceorienteret, netværksminded og udviklingsbaseret tankegang. Min verden har altid været fuld af billeder og flere kommer hele tiden til. Historier skal fortælles, og mine billeder kommunikerer hele tiden – de kan ganske enkelt ikke tie stille! |
|
|||||||||||