2.000 kr.
af Henrik Mayoni-SitarzOprettet 29.08.2009
|
Jeg er 48 år og autodidakt kunstmaler. Jeg elsker stærke farver og udtryk og forsøger at male uden at koble hjernen til. Ikke at jeg er totalt åndsfraværende, men mere for at ikke at ødelægge processen unødvendigt med alt for mange konstruktive tanker. Jeg mener jeg får et mere ægte udtryk når jeg maler direkte uden at tænke for meget over slutresultatet. På den måde kan kreativiteten altid udtrykke sig uden at være fastlåst af forudfattede meninger og tanker som altid uvilkårligt vil dukke op i løbet af den kreative proces. Og samtidig så er det altid spædende selv at se hvordan et maleri udvikler sig i løbet af processen og hvordan det modner natten over og pludselig har ændret udseende. Jeg bliver inspireret af mange ting i mit liv. Naturen og livets gang generelt og helt almindelige dagligdags ting inspirerer mig uden at jeg direkte kan se det i mine malerier. Jeg har mange favoritter blandt store kunstnere bl.a. Van Gogh, Picasso, Tapies, Asger Jorn, Jens Søndergård, Oluf Høst, Knud Nielsen, Anders Zorn og så synes jeg Johnny Madsen og Morten Lassen laver nogle fantastiske ting. |
|
|||||||||||